Vejkantsmøde hos ØkologiK ApS med fokus på vårsæd og forårsbehandlinger
Foråret har trukket ud, og mange er først ved at være færdige med forårsarbejdet nu. Det er derfor tid til at tage et kig på det arbejde, der er lagt for dagen og få input til de kommende opgaver i den økologiske planteavl.
Syddansk Økologi og Patriotisk Selskab inviterer til vejkantsmøde på den økologiske bedrift ØkologiK ApS. Vi stiller skarpt på vårsæd og ukrudtsbekæmpelse i etablerede afgrøder ved et vejkantsmøde torsdag den. 7 maj, kl. 10.00-13.00.
Arrangementet tager udgangspunkt i de afgrøder ØkologiK dyrker i markplanen 2026.
| ØkologiK ApS – 450 hektar økologisk markbrug – Maskinsamarbejde med Vestfyns Agro – Afgrøderne hvede, rug, raps, vårbyg, lupiner og hestebønner. – Økologisk drevet siden 2018 |
ØkologiK har igen til sæsonen 2026 sået vårbyg i efteråret og i foråret. De to dyrkningsstrategier er placeret lige ved siden af hinanden, så der er god mulighed for at sammenligne de to strategier ift. såtidspunkt, ukrudtsbestand, svampetryk og udvikling. Niels Mikkelsen er daglig leder på ØkologiK ApS og vil fortælle om deres erfaringer med efterårssået vårbyg og vårhvede på skiftende jordtyper. Bedriften har til sæsonen 2026 startet omlægning af yderligere 160 ha. Niels fortæller om deres overvejelser bag beslutningen og fremtidens strategi for bedriften.
Patriotisk Selskab har i år et gødningsforsøg i samarbejde med Innovationscenteret for økologisk landbrug, hvor effekten af biogas gylle undersøges i vårbyg. Dette forsøg er placeret i på en af ØkologiKs vårbyg marker, som vi gør stop ved. Vi benytter derfor lejligheden til at sætte fokus på anvendelsen og udbringningen af biogasgylle.
Dyrkningssæsonen 2025/2026 er sidste sæson, inden den nye kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027. Vi opdaterer dig derfor også på den nye regulering, og hvad den får af betydning for dig som økolog.
Program
- Kl. 10.00-10.10: Velkomst og præsentation af bedriften v. Niels Mikkelsen
- Kl. 10.10-12.00: Marktur med stop i udvalgte afgrøder
- Kl. 12.00-12.10: Opdatering på Ny kvælstofregulering 2027
- Kl. 12.10-13.00: Sandwich, øl/vand og networking.
Faglige fokuspunkter på mødet
– Vårbyg etableret efterår vs forår
– Hvilke vårbygsorter er bedst egnet til efterårssåning
– Ukrudtsstrigling af lupiner
– Gylleudbringningsstrategi for vinter og vårsæd.
– Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd, særligt strigling på etablerede afgrøde
– Aktuelle skadedyr
– Undersåning af kløver udlæg til grøngødning
– Drifts- og maskinsamarbejde mellem tre landmænd
Bedriftsbesøget er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmeldingsfristen er 6. maj 2026
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Lars Lyholm Johansen eller Anders Holm Rasmussen:
- Økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen: llj@patriotisk.dk eller tlf. 9363 6095
- Økologikonsulent Anders Holm Rasmussen: ahr@patriotisk.dk eller tlf. 9189 2445

