Fagligt vintermøde for økologer 15. januar 2026
Få faglige guldkorn, som du kan bruge på din egen bedrift i den kommende sæson, og indblik i det seneste om kvælstofreguleringen og de politiske vinde, når Patriotisk Selskab og Syddansk Økologi inviterer til fagligt vintermøde torsdag den 15. januar 2026.
Vi stiller bl.a. skarpt på den nye kvælstofregulering og giver en opdatering på, hvad vi ved om den nye model på nuværende tidspunkt med fokus på, hvordan du er stillet som økolog. De kollektive virkemidler skal implementeres løbende, og der er flere muligheder for at bringe arealer i spil. Vi gennemgår også de muligheder og faldgruber, du som lodsejer bør være opmærksom på.
Vi hører dagligt, at der er store politiske ambitioner om mere økologi, men hvor meget økologisk korn og øvrige afgrøder kan markedet reelt bære, hvis ikke husdyrproduktionen følger med?
Det og meget mere kan du blive klogere på den 15. januar.
Tid: 15. januar kl. 13.00-16.00.
Sted: Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.
Pris: 200 kr. ekskl. moms pr. deltager
Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Du kan tilmelde dig via formularen nederst på denne side: https://patriotisk.dk/arrangementer/fagligt-vintermoede-for-oekologer/

