Bedriften er afhængig af samarbejde og god arbejdskraft – medarbejderne er derfor vores vigtigste værktøj til opnåelse af succes.
Som oftest kan der være mange bolde i luften og dette kan gøre det svært og uoverskueligt, hvis man er ny på bedriften, har for mange opgaver eller der ”bare” mangles timer i døgnet. En stor hjælp kan være at indføre mere struktur og planlægning for alle medarbejdere. Dette skal sikre rum til spørgsmål, kommunikation mellem arbejdsopgaver og sammenhold i teamet. Det er ofte undervurderet, hvor meget det kan betyde for de ansatte at have et godt kollegialt fællesskab, hvor man deler nederlag, men især succeser. LEAN og tavlemøder kan være med til at sikre at der bliver talt om de ting der foregår aktuelt på bedriften og derfor undgå misforståelser der ikke kan rettes op, på et senere tidspunkt.
Under processen til at opstarte de gode rutiner kan der være brug for hjælp og støtte fra en ekstern tovholder – Lad Syddansk Kvæg bistå jer i denne proces og lad os være en del af jeres succes.